Den gode overgang
Alle ansatte har en stor opmærksomhed på den gode overgang. Både fra hjem til børnehus og fra dagpleje til børnehus. Derudover samarbejdes der med skolerne i området omkring den gode overgang. Dagtilbuddets distriktsskole er Morten Børup skolen.
Tværfaglige samarbejdspartnere
I dagtilbuddet har vi et tæt samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere fra Skanderborg kommune, som består af bl.a. Logopæd, psykolog, sundhedstjenesten og pædagogiske konsulenter.
Lokale samarbejdspartnere
I dagtilbuddet har vi lokale samarbejdspartnere på tværs af alle huse, med fælles temaer der styrker børnenes samfundsmæssige og kulturelle forståelse. Derudover har hvert hus lokale samarbejdspartnere som kun gælder for det enkelte hus. De lokale samarbejdspartnere for det enkelte hus er beskrevet i den lokale læreplan.
I 2023 samarbejder vi bl.a. med Skanderborg bibliotek, Skanderborg museum, Aqua Globe samt Sølund og bostederne.