Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børneriget

BørneRiget Skanderborg Bakker er en institution fra december 2008. 

BørneRiget Skanderborg Bakker er en fuldintegreret institution. Dette betyder, at et barn går på den samme stue fra det er 0 år til 4 år. Søskende følges så vidt muligt ad på samme stue - det betyder at barnet og forældre bibeholder kontakten til stuens personale frem til året før skolestart. Der arbejdes på denne måde, for at barnet og forældre får færre stueskift, hvilket har til hensigt at skabe tryghed og fundament for kontinuerlig udvikling hos barnet.

I BørneRiget Skanderborg Bakker prioriteres et forældresamarbejde der er tilkendegivet ved et åbent og ligeværdigt samarbejde båret af dialog. I BørneRiget tilbydes forældrene kontinuerligt samtaler omkring trivsel og udvikling. Alle børnene i BørneRiget tilbydes sprogvurdering ved 3 og 5 år.
Fuldintegrationen giver børnene mulighed for at lege med børn på egnen alder, yngre børn og ældre børn. Hvor igennem barnet både giver og modtager læring. 
I hverdagen planlægges det pædagogiske arbejde ud fra de 6 læreplanstemaer - den alsidige personlige udvikling, den sociale udvikling, sprog, krop og bevægelse, natur og natur fænomener og kulturelle udtryksformer.  I BørneRiget arbejdes der med synliggørelsen af barnets læring, så barnet oplever egen udvikling.

I august inden kommende skolestart flyttes førskolebørnene over på Karlsvognen. Det sidste år barnet går i BørneRiget er der fokus på at børnene forberedes frem mod livets skole - dette sker i samarbejde med de øvrige forskolegrupper i Skanderborg by og skole. 

I BørneRiget Skanderborg Bakker arbejdes der med sundhed via kost og motion - det betyder at børn og voksne hverdag har et planlagt bevægelses forløb på legepladsen eller ude i Skanderborg Bakker. Det kaldes ”Krop og fidus”.

I samarbejdet med BørneRiget Skanderborg Bakkers forældre og det omgivende samfund, arbejdes der med en forandringsproces fra Kommune 2.0 til Kommune 3.0. Det betyder, at vi sammen skal nedbryde dem-og-os-tænkning og i stedet gå ud fra, at vi alle er aktive inden for det samme fællesskab. Fællesskabet defineres som børn- søskende-forældre-bedsteforældre, personale og det omkring liggende miljø.